Kennel Laurberg

HVEM ER TEAM LAURBERG

Lars årgang 1967, bor i Sønderborg i det Sønderjyske, arbejder som sælger og er gift med Anette, som passer vort hjem og hunde i hverdagen; Hun er huset faste base. Vi har 2 børn, Christian og Line, der begge har interesse for jagten og hundene.

 

Lars har gået med på jagt, siden han var dreng, men fik først jagttegn som 30 årig. Han har altid hjemme fra sine forældre, været vant til ruhåret hønsehund og han var ikke i tvivl om at det skulle han også have. Men vores første hund blev en lille Chavalie Spaniel som også blev brugt til jagt. Hun blev desværre bange for de store hunde, der gerne havde tildens til at skulle løbe over hende.  Lars manglede en jagthund, men vi var så glade for størrelsen, at vi besluttede os for gravhund, ruhåret gravhund. Vi kontaktede Kurt og Karin i Højer, som havde et kuld hvalpe og der købte vi Dixie, der er efter nok Danmarks mest vindende hanhund på drev: Hjortskogens Oskar.


Siden vi har fået Dixie er vore hjerter helt tabt til gravhunden.
 

Lars har været aktiv i bestyrelsen i Alsjægerne i flere år og hjælper stadig til når tiden er til det. Ellers bruger vi fritiden på jagten og hundene (og naturligvis vore børn). Vi deltager i udstilling og brugsprøver med alle hundene.


Vi har valgt navnet Laurberg efter Anette´s og børnene´s mellem navn. Vi ønsker at gøre navnet ære og vil kun avle efter sunde og jagtduelige hunde. Derfor bliver alle vore hunde teste for øjne og ryg sygdomme samt deltager i brugsprøverne og udstilling.

Lars med Luca

Anette, Christian og Line